Case

Bjarke Hammerbak Paluszewski har selv programmeret et spil og skriver følgende Facebook update:

Min søde lillesøster Kassandra prøver mit spil som jeg har lavet specielt til hende. “jeg vil spille det her spil for altid” siger hun😍. Spillet handler om at puste sæbebobler. Spillet er 3D. Det vil sige at boblerne kan flyve både frem, tilbage, venstre, højre, op og ned. Det skal man bruge 3 variabler til. Spillet er mest fokuseret på grafik, lyde og fysik. De spil kalder man “simulator spil”. Hvis du er heldig kan du også se en enhjørning flyve eller gå forbi😏

Udover programmeringssproget, viser Bjarke en relevant brugen af spilterminologi og en stor matematisk forståelse for rum. Spilhistorisk kan læreren spørge ind til, hvornår det var muligt at arbejde med 3D og hvilke platforme der først tillod det. Der kan spørges ind til nødvendigheden for 3D afvikling/hardware ved udgivelsen af Sega Saturn og Sony Playstation. Spilanalytisk kan der spørges ind til hvad forskellen er på den 3D engine der er anvendt til Wolfenstein, DOOM, Quake og nyere Virtual Reality – som i dag anvendes med blandt andet Oculus Rift headgear. Programmøren (i dette tilfælde eleven selv) har valgt “sæbebobler” som tema og hertil er det oplagt at spørge til udtrykket og målgruppen (hans lillesøster). Spilteknisk afvikles dette sæbeboblespil på en PC som platform og med mus som styreredskab – snak med eleven (evt. i plenum) om andre mulige udtryk (så som 2D og spillene “Bubble Bobble” og “Puzzle Bubble” der styres med joystick og knap på arkademaskine).